Om Professionel hundeinstruktør – Betina Hofmann

Mit navn er Betina Hofmann, jeg er Professionel hundeinstruktør – Velkommen til mit website.

I 2013 startede jeg hundetrænings virksomheden betina-hofmann.dk, her beskæftiger jeg mig med Specialsøgning, Nosework, Lydighed og Adfærdstræning. Alt træning foregår efter positive træningsmetoder, hvor jeg anvender klikker-træningsmetoden.

Praktisk erfaring og uddannelser
• Har arbejdet som selvstændig hundeinstruktør siden 2013
• Har uddannet terapihunde siden 2017. Ejer og stifter af Danske terapihunde.
• Har uddannet PTSD servicehunde og diabeteshunde
• Har haft 50 + adfærdskonsultationer hos private.
• Har holdt 20+ foredrag og workshops om hundeadfærd og indlæringsteori
• Holder kurser og weekendkurser indenfor miljøtræning, socialisering, specialsøgning, nosework og lydighed
• Specialeansøgnings Instruktør ved Lyckliga Hundar Stockholm Nose Work Academy
• International Nose Work Instruktør ved Lyckliga Hundar Stockholm Nose Work Academy
• Terapihunde instruktør ved Lyckliga Hundar Stockholm.
• Constructional Aggression Treatment at University of North Texas
• Evaluation & Ethics The Business of Animal Massage – including Sports massage ved Companion Animal Touch & Therapies, IL USA
• Studeret Wolf Behavior and Captive Management, Wolf Park, IN USA
• Boet i Chicago, IL og arbejdet på et Shelter ”Save A Pet” i 2 år
• Er certificeret ABCDT – hundeinstruktør fra Animal Behavior College, CA USA

For mere information se meget gerne min LinkedIn profil

Hvad der motiverer mig
Arbejdsmæssigt har jeg altid været i rollen som underviser og instruktør.
Jeg drives af at dele min viden med andre og se mennesker få nye kompetencer.
At være med til at få hunde træningen til at lykkes og være med til at hjælpe andre, hvis familiehunden eller den 4 benede kollega har adfærdsmæssige problemer, det motiverer mig.
At få lov til at være med helt fra begyndelse, når familien får en hundehvalp eller en voksne hund. Det er utrolig motiverende at være med til at påvirke og coache hele familien, så hvalpen eller den voksne hund får den bedste start på livet.
Hverdag at få lov til at møde entusiastiske, engagerede og fantastiske hundeejere og deres hunde, det motiverer mig…

Tanken bag hundetrænings virksomheden Betina-Hofmann.dk
I 2013 tog jeg springet om at blive selvstændig og drive min egen hundetrænings virksomhed. Jeg følte…og gør stadig, at jeg har meget at tilbyde den enkelte hundefører og hund, når det drejer sig om træning og uddannelse af ejer og hund.

Jeg tror på at gennem viden og respekt for det enkelte individ opnås den bedste læring. Derfor forsøger jeg hele tiden at udvikle mig som hundeinstruktør og dermed min virksomhed.
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelsen hos mig, kan du være sikker på kun at møde faglig dygtige hundeinstruktører, hvilket giver dig en tryghed for god og faglig hundetræning.
Med min faglige baggrund og grundige viden indenfor hundetræning, hundeadfærd, uddannelse og pædagogik håber jeg at kunne give dig et kursus, uddannelse eller foredrag som lever op til dine forventninger.

Mine egne hunde
I vores familie har vi 3 hunde, Mr. George Clooney – en brun harlekin puddel på 3 år. Diddi en labradoodle pige på 6  år og sidst men ikke mindst Frigg også en labradoodle på 1.5 år
Mr. Clooney er min terapihund. For mere information om terapihunde så tag et kig på www.dansketerapihunde.dk. Derudover er Mr. Clooney specialsøgningshund og diabeteshund. Diddi er også besøg og terapihund ved Danske terapihunde.

Frigg er også under uddannelse til terapihund, men hun er også min “nye” trænings-makker efter jeg måtte sige farvel til mine 2 gamle schæfere “Fila” og “Yoda” den 1.oktober 2018. Frigg er super glad og hun elsker simpelthen at træne og lære nye ting hele tiden.

Mere info?

Ønsker du mere dybdegående information om mine erfaringer, både teoretiske og praktiske, eller vil vide mere om uddannelsesforløbet, så kontakt mig endelig.

Hundeinstruktør Betina Hofmann

Telefon: 30654749
E-mail: info@betina-hofmann.dk
CVR: 33677170

Hallundvej 245
9700 Brønderslev