Project Description

Træning af livlig og glad Great Dane på 80 kg

Vi har over to omgange gået til hundetræning med vores grand danois Aemon hos Betina, og det har vi været meget glade for. Vi fik Aemon som omplacerings hund, da han var 16 måneder gammel, så vi har ikke selv haft indflydelse på den første opdragelse. Vi havde især problemer med indkald, men også den helt almindelig lydighedstræning trængte til at blive strammet op. Så vi meldte os først til et hold for unghunde, og senere kom vi på et hold “Store poter”, hvor vi var i alt 4 grand danoiser. Vi har haft stor fornøjelse af træningen, da der på Betinas hold altid er tid til individuel råd og vejledning. Bl.a. var der på Store Pote holdet fokus på “Kropskontrol”. Vi har fået en masse viden om vores race og endvidere rigtig mange tips og tricks til mental- og lydighedstræning. Aemon er helt klart blevet meget bedre til at komme, når der bliver kaldt. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet meget bedre rustet til at varetage det ansvar det er, at eje så stor en hund.
Så er det altid rart at have et sted man kan henvende sig, hvis vi skulle få behov for gode råd.

Hilsner fra Sanne og Aemon

Susanne Hammer-Jacobsen og Kenja